Økonomichef til A/S P. Hatten – Maribo

Har du stærke økonomiske kompetencer og lyst til at få det samlede ansvar for økonomifunktionen i en veletableret og moderne virksomhed?                                                           Så er du måske P. Hattens nye økonomichef.

Stillingen

Vi søger en økonomichef, der får det overordnede ansvar for hele virksomhedens økonomi. Du bliver en central sparringspartner for direktionen og får en bred og selvstændig rolle med ansvar fra den daglige drift til den strategiske økonomistyring.

Dine primære ansvarsområder

  • Overordnet ansvar for virksomhedens økonomifunktion
  • Kreditor- og debitorbogholderi
  • Lønadministration og personaleforhold
  • Budgettering, opfølgning og likviditetsstyring
  • Måneds- og årsregnskaber
  • Regnskabsaflæggelse og rapportering til ejer og bestyrelse
  • Forsikringsforhold
  • Administration af bilpark
  • Optimering af processer og arbejdsgange inden for økonomi og administration

Kvalifikationer og erfaring

Der er flere veje ind i stillingen, og vi forestiller os, at du enten:

  • er en stærk controller, der er klar til at tage næste skridt i karrieren, eller
  • er en erfaren økonomichef/regnskabschef, som har lyst til at prøve kræfter med en ny rolle i en ny, agil organisation.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • har en solid regnskabsmæssig forståelse
  • trives med ansvar og beslutningskompetence
  • har en økonomisk uddannelse
  • er løsningsorienteret og samarbejdsstærk

Vi tilbyder

Hos P. Hatten bliver du en del af en fleksibel og moderne virksomhed med:

  • stor frihed til at tilrettelægge din egen arbejdsdag
  • en flad organisation og korte beslutningsveje
  • mulighed for reelt at præge virksomhedens udvikling og resultater
  • en kultur med fokus på service, samarbejde og ansvar
  • En organisation med et godt arbejdsklima og humør

Du får ansvar for hele økonomiafdelingen herunder en række dygtige medarbejdere.

Vi værdsætter medarbejdere, der er serviceorienterede, engagerede og har lyst til at gøre en forskel – både for kunder og kolleger.

Arbejdssted

Maribo

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgning fremsendes til Rune Pedersen på rp@hatten.dk.

Yderligere info på mobil 30 56 00 05.

Ansøgningsfrist: Mandag den 16. februar 2026